Det komplementære samfund

Indledende forsøg på at få overblik over noget indviklet

Når tre eller flere komponenter i et system både virker i sig selv og påvirker hinanden opstår der umiddelbart kaos.

Når det alligevel ikke altid sker, skyldes det, at komponenterne hver især også har nogle kriterier for opretholdelsen af en acceptabel situation og evner at tilpasse deres adfærd, så de øvrige komponenters kriterier for ”det gode liv” – i sidste ende ”overlevelsen” – også bliver tilgodeset således, at systemet som helhed er i balance.

Kybernetikeren W Ross Ashby havde held til at få fire ”snotdumme” indbyrdes forbundne elektriske apparater til at gå i indbyrdes balance ved ganske enkelt at kode hvert apparat til at  reagere på bestemte ”uacceptable” elektriske impulser fra de tre andre apparater, med det resultat, at systemet af de fire apparater ”lærte” at bringe helheden i ro eller balance.

Samfundet består af mange flere end blot tre ”komponenter” – I DK godt 5,5 millioner mennesker, i andre lande mange flere – som hver for sig virker i sig selv og samtidig påvirker hinanden.

Hvis man ønsker at få greb om, hvad der foregår, må man forenkle – og det kan man godt, hvis man holder sig klart, at forenklingen er en ”model”, som ikke er identisk med virkeligheden, men alene giver én mulighed for at forstå (lidt af) hvad der foregår.

Jeg har forsøgsvis opstillet denne model eller ”mindmap”, som illustrerer de tre vigtigste menneskelige aktiviteter i samfundet og deres ”komplementer”, det aktiviteterne eller den enkeltes eller fællesskabets virke resulterer i – og hvordan udfaldet igen påvirker den enkeltes eller gruppens virksomhed.

Lad os tage udgangspunkt i den økonomiske virksomhed, som frembringer værdier, ikke penge, men ting, tjenester og ikke at forglemme tid, dvs ”fri tid”, den tid, der er tilovers når arbejdet, den økonomiske virksomhed, har produceret både ”need to have” og ”nice to have”.

Den politiske virksomheds komplement er en række valg/beslutninger om hvad, der skal produceres, hvem, der skal lave det og hvordan, samfundets medlemmer fordeler produktionsresultatet sig imellem.

Tankevirksomhedens komplement er alt det tankegods samfundets medlemmer råder over, inde i hovedet, på computeren, i bøgerne, i nodepapirerne, på CD-erne, på billedlærrederne osv osv. Det er alt sammen  fortællinger/forklaringer om vores økonomiske og politiske virksomhed – og om naturen, den omkring os og vor egen natur, og tager form som myter, viden(skab) og kunst, det vi tror på og har tillid til, er rigtigt, det som vi sammen eller hver for sig finder værdifuldt.

De værdier vi frembringer i kraft af vor økonomiske virksomhed påvirker både vores politiske virksomhed og vores tankevirksomhed. De valg og beslutninger vi træffer gennem vores politiske virksomhed påvirker vores økonomiske virksomhed og vore tanker – og tankegodset påvirker vores økonomiske virksomhed og vore politiske beslutninger.

Eller i korthed: det er faktisk ret uoverskueligt!

Noget ved vi dog!

Om værdierne gælder det, at det ikke er muligt i lighedens navn at fastlægge fælles accepterede grænser mellem ”need to have” og ”nice to have” eller mellem ”nice to have” og ”fri tid”. I et højteknologisk samfund er en PC eller Mac et ”need” for de fleste, men også ”nice” for mange; work-a-holic’en giver gerne køb på lidt fri tid, hvis han eller hun kan få lov til at fylde tiden med et arbejde, de holder af – og måske er rigtig gode til – her kommer den enkeltes ret til at vælge/beslutte i konflikt med en lighedstanke, som vil det forskelsløse.

Om de politiske valg og beslutninger gælder det, at man nok vil opfatte dem som noget, der finder sted i Folketing og Byråd, men betragtet som valg af og beslutninger om hvad, der skal produceres, hvem, der skal lave det og hvordan vi os imellem fordeler produktionsresultatet: tingene, tjenesterne og den frie tid, viser det sig, at i vor senmoderne velfærdsstat og blandingsøkonomi træffes ca halvdelen af disse beslutninger og valg på markedet.

Om tankegodset ved vi, at nogle medborgere holder fast ved de religiøse myter, andre har mere tillid til/tro på videnskaben. Vi kan godt påvise det manglende bevis for eksistensen af en almægtig gud, men vi kan også påvise en betydelig usikkerhed om hvor sanddru videnskaben i bund og grund er, når det f eks bliver afsløret, at halvdelen af de offentlige forskningsmidler i USA går til en genetisk forskning, som (uden held) gennem årene har forsøgt at påvise en sammenhæng mellem ringe uddannelse og dårligt helbred på den ene side og på den anden side bestemte (arvede) genetiske dispositioner.

Alt dette rejser flere spørgsmål, end der er givet svar på - men kan det være udgangspunkt for rationel samtale om det, vi er fælles om?

Kilder:

W Ross Ashby: Design for a Brain,, Chapman & Hall, London 1960

Louis Althusser: For Marx, Bibliotek Rhodos, 1969

Joan Robinson: Frihed og nødvendighed, Gyldendals Uglebøger, 1971
Jonathan Latham: Science as Social Control: Political Paralysis and the Genetics Agenda, Independent Science News, 2013.